Osteopati kaldes også for manuel medicin, da behandleren udelukkende bruger hænderne til at behandle med. Tankegangen bag teknikkerne og behandlingen bunder i en detaljeret viden i anatomi, fysiologi, embryologi, neurologi, biomekanik, patologi samt organlære.
De anvendte teknikker består typisk af en blanding af manipulation, mobilisering, MET (muscle-energy-techniques), bløddelsbehandling, kraniel osteopati og/eller fascieteknikker.
Osteopatien bunder i 3 grundprincipper, som behandlingsformens tankegang er udformet ud fra:
1. Kroppen er en helhed og skal betragtes som dette.
2. Kroppen kan under de optimale forhold hele sig selv.
3. Funktion og struktur påvirker hinanden. Det betyder, at hvis kroppen og dennes struktur skal fungere optimalt, er funktionen og dermed mobiliteten essentiel. Ligeledes vil en nedsat funktion og mobilitet over tid medføre en ændret struktur.
Osteopatens job er at forsøge at skabe balance i kroppens systemer, så kroppen har de bedste muligheder for at hele sig selv. Dermed genoprettes kroppens naturlige funktion.
Osteopati er den behandlingsform, der fokuserer på at finde årsagen bag symptomerne. Det er ikke kun symptombehandling. Man vil derfor kunne komme ud for hos en osteopat, at området med symptomer ikke nødvendigvis er området, der har brug for en behandling. Dog vil dette ikke foregå uden en grundig forklaring, hvor osteopaten sikrer sig, at klienten kan følge behandlerens tankegang.
Typisk vil antallet af behandlingsgange hos en osteopat være færre end hos de fleste andre behandlere, da der fokuseres på årsag og ikke ren symptombehandling.
Behandlingen tager udgangspunkt i dine symptomer og din sygehistorie. Men hele kroppen bliver undersøgt for at finde frem til årsagen til, at det givne område er i problemer.
Osteopatien har sin oprindelse i USA tilbage i 1892. Udvikleren af behandlingsmetoden er en amerikansk læge ved navn Dr. Andrew Taylor Still (1828-1917). Han syntes, at der manglede en måde at diagnosticere folks symptomer på og behandle dem effektivt. Derfor udviklede han behandlingsformen efter grundig og detaljeret forskning.
I Danmark bliver man uddannet til osteopat ved den velrenommerede belgiske skole ”The International Academy of Osteopathy”. Uddannelsen har i mange år været en 5-årig deltidsvidereuddannelse til fysioterapi-, medicin- og kiropraktikstudiet. Skolen kom til Danmark i år 2000. Senere er den blevet ændret til en 4-årig master-uddannelse.
D. 1. juli 2023 er osteopat blevet en beskyttet titel herhjemme, hvorfor man nu kan være sikker på, hvis en behandler bruger titlen osteopat, at de har den rette udddannelse bag sig.
I mange andre lande, som vi tit sammenligner os selv med, som USA, England, Holland, Belgien, Australien og New Zealand, har osteopatien længe været anerkendt og udbredt.
Bliv smerterne kvit!
- få mere overskud, glæde og energi
Copyright © All Rights Reserved